• Stor udrykning til kraftig brand hos Novo Nordisk

    Source: BDK Borsnyt / 22 May 2024 05:39:28   America/New_York

    Brandvæsen og politi er onsdag formiddag rykket ud til melding om en brand i Novo Nordisks bygning på Smørmosevej i Bagsværd. Det skriver Ekstra Bladet. Kort efter klokken 11 oplyser vagtchefen ved Københavns Vestegns Politi til Ritzau, at branden udvikler en hel del røg. Den driver op over den nærliggende strækning af Hillerødmotorvejen. Trafikanter rådes til at køre forsigtigt. Der er ingen oplysninger om tilskadekomne ved branden, ligesom der heller ikke umiddelbart er angivet nogen årsag, fortæller vagtchefen. Udrykningen omfatter en større styrke brandfolk. Hovedstadens Beredskab betegner over for TV2 branden som kraftig. Den har bredt sig til en nabobygning. Også i sidste uge blev røg og Novo koblet sammen. 16. maj opstod der brand hos selskabet i Kalundborg. Røgsøjlen kunne ses 30 kilometer væk fra branden, som ifølge de første oplysninger opstod i en ventilationsskakt. /ritzau/ https://www.berlingske.dk/samfund/stor-udrykning-til-kraftig-brand-hos-novo-nordisk
Share on,